Politisk radikalisme og økonomiske kriser i et Indien

Fødselen af ​​Weimar -republikken faldt sammen med den revolutionære opstand af den spartacistiske liga om mønsteret af den bolsjevikiske revolution i Rusland. Sovjetter af arbejdere og sejlere blev oprettet i mange byer. Den politiske atmosfære i Berlin blev tiltalt for krav om sovjetisk styring. De, der er imod dette – som Sociausts, Demokrater og katolikker, der mødtes i Weimar for at give form til Den Demokratiske Republik. Weimar Republic knuste opstanden ved hjælp af en krigsveteranorganisation kaldet Free Corps. De kvød spartacister grundlagde senere det kommunistiske parti i Tyskland. Kommunister og socialister i form blev uforenelige fjender og kunne ikke gøre fælles sag mod Hider. Både revolutionære og militante nationalister rejste efter radikale løsninger.

Politisk radikalisering blev kun øget af den økonomiske krise i 1923. Tyskland havde kæmpet for krigen stort set på lån og måtte betale krigsreparationer i guld. Dette udtømmede guldreserver på et tidspunkt var ressourcer knappe. I 1923 nægtede Tyskland at betale, og franskmændene besatte sit førende industrielle område, Ruhr, for at kræve deres kul. Tyskland gengældes med passiv modstand og trykt papirvaluta uforsigtigt. Med for meget trykte penge i omløb faldt værdien af ​​kimmærket. I april var den amerikanske dollar lig med 24.000 karakterer, i juli 353.000 karakterer, i august 4,621.000 mærker og med 98.860.000 mærker inden december var tallet løbet i billioner. Da værdien af ​​mærket kollapsede, steg priserne på varer. Billedet af tyskere, der bærer vognbelastning af valutatnotater for at købe et brød, blev bredt offentliggjort, der fremkalder verdensomspændende sympati. Denne krise blev kendt som hyperinflation, en situation, hvor priserne stiger fænomenalt høje. Til sidst greb amerikanerne greb ind og reddede Tyskland ud af krisen ved at indføre Dawes -planen, der omarbejdede erstatningsbetingelserne for at lette den økonomiske byrde for tyskerne.

  Language: Danish