I det foregående afsnit har vi set, at briterne havde brug for skove ordre om at bygge skibe og jernbaner. Briterne var bekymrede for, at brugen af skove fra lokalbefolkningen og den hensynsløse fældning af træer af forhandlere ville ødelægge skove. Så de besluttede at invitere en tysk ekspert, Dietrich Brandis, til rådgivning og gjorde ham til den første inspektør for skove i Indien.
Brandis indså, at et ordentligt system måtte introduceres for at styre skoven, og folk skulle trænes i bevaringsvidenskaben. Dette system ville have brug for juridisk sanktion. Regler om brugen af skovressourcer måtte indrammes. Fældning af træer og græsning måtte begrænses, så skove kunne bevares til træproduktion. Enhver, der skar træer uden at følge systemet, måtte være
Aktivitet
Hvis du var den indiske regering i 1862 og var ansvarlig for at forsyne jernbanerne med sveller og brændstof i så stor skala, hvad var de skridt, du ville have taget? straffet. Så Brandis oprettede den indiske skovtjeneste i 1864 og hjalp med at formulere den indiske skovlov fra 1865. Imperial Forest Research Institute blev oprettet på Dehradun i 1906. Systemet, de underviste her, blev kaldt ‘Scientific Forestry’. Mange mennesker nu, inklusive økologer, føler, at dette system overhovedet ikke er videnskabeligt.
I videnskabelig skovbrug blev naturlige skove, der havde masser af forskellige typer træer, skåret ned. I deres sted blev en type træ plantet i lige rækker. Dette kaldes en plantage. Skovembedsmænd undersøgte skoven, estimerede området under forskellige typer træer og lavede arbejdsplaner for skovforvaltning. De planlagde, hvor meget af plantageområdet skulle skære hvert år. Områdets nedskæring skulle derefter genplantes, så det var klar til at blive skåret igen i nogle år.
Efter at skovloven blev vedtaget i 1865, blev den ændret to gange, en gang i 1878 og derefter i 1927. 1878 -loven delte skove i tre kategorier: reserverede, beskyttede og landsbyskove. De bedste skove blev kaldt ‘reserverede skove’. Landsbyboere kunne ikke tage noget fra disse skove, selv til deres eget brug. Til husbygning eller brændstof kunne de tage træ fra beskyttede eller landsbyskove. Language: Danish